Vilkår for levering af ydelser fra ENTRi Media ApS. Disse betingelser gælder for alle aftaler indgået med ENTRi Danmark. Opdateret: november 2026.
Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser leveret af ENTRi Media ApS (CVR: 44 50 28 95), Edisonsvej 1, 5000 Odense C ("ENTRi"), til erhvervsdrivende kunder ("Kunden").
Betingelserne gælder, medmindre andet skriftligt er aftalt. Ved indgåelse af aftale accepterer Kunden disse betingelser. Ved uoverensstemmelse mellem disse betingelser og samarbejdsaftalen går samarbejdsaftalen forud.
ENTRi leverer ydelser inden for bogføring, lønadministration, årsregnskab, revisorydelser og erhvervsrådgivning. Den præcise ydelsesspecifikation fremgår af den individuelle samarbejdsaftale indgået med Kunden.
Samarbejdsaftalen beskriver:
Priser fastsættes individuelt og fremgår af samarbejdsaftalen. Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
Honoraret faktureres forud. Ved løbende aftaler udstedes fakturaen for en måned i måneden før. Måneder, der ligger før aftalens start, faktureres samlet og betales forud. Arbejdet påbegyndes først, når betalingen er modtaget. Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling tilskrives renter i henhold til rentelovens bestemmelser.
Alle priser reguleres hvert år den 1. januar med 3 %, medmindre andet fremgår af samarbejdsaftalen. Andre prisændringer varsles med 30 dage. Kunden har ved sådanne prisændringer ret til at opsige aftalen uden varsel i varslingsperioden.
Det er en betingelse for løbende aftaler, at Kunden er tilmeldt Leverandørservice, så fakturaer betales automatisk på forfaldsdagen. Tilmeldingen skal være på plads, før arbejdet påbegyndes, og skal opretholdes, så længe aftalen løber. Er Kunden ikke tilmeldt, kræves særskilt aftale, hvor der betales forud for mindst tre måneder ad gangen. Afmeldes tilmeldingen, eller afvises et træk, udfører ENTRi kun arbejde til og med den periode, der er betalt for. Arbejdet genoptages, når betalingen er modtaget.
Kunden forpligter sig til at:
ENTRi kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller fejl, der skyldes mangelfulde eller forsinkede oplysninger fra Kunden.
ENTRi forpligter sig til at levere aftalt arbejde med faglig omhu og i overensstemmelse med gældende lovgivning og god bogføringsskik.
ENTRis erstatningsansvar er begrænset til det faktisk fakturerede beløb for den specifikke ydelse, der har forårsaget skaden, dog maksimalt svarende til 3 måneders honorar. ENTRi er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller følgeskader.
ENTRi er ansvarsforsikret og er underlagt tavshedspligt for alle kunde- og virksomhedsoplysninger.
Begge parter er forpligtet til at behandle alle oplysninger om den anden part fortroligt. ENTRi videregiver ikke kundeoplysninger til tredjepart, medmindre dette er nødvendigt for opgaveløsningen (f.eks. SKAT, Erhvervsstyrelsen) eller påkrævet ved lov.
Fortrolighedsforpligtelsen gælder uanset samarbejdets ophør.
Regnskaber, rapporter og dokumenter udarbejdet af ENTRi tilhører Kunden efter betaling. ENTRi beholder retten til internt at anvende generelle metoder, processer og ikkekunderspecifikke skabeloner.
Samarbejdsaftalen kan opsiges af begge parter med 1 måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, medmindre andet fremgår af den individuelle aftale. Ved Kundens misligholdelse (herunder forsinket betaling over 30 dage) kan ENTRi opsige aftalen med øjeblikkeligt varsel.
Ved opsigelse afregnes igangværende arbejde forholdsmæssigt. Kunden er forpligtet til at betale for arbejde udført frem til ophørsdatoen.
Aftalen kan ikke overdrages af Kunden til tredjemand uden ENTRis skriftlige samtykke. ENTRi kan overdrage aftalen til et koncernselskab uden forudgående samtykke.
Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Tvister søges løst i mindelighed. Kan parterne ikke nå til enighed, afgøres tvisten ved Retten i Odense som første instans.
Spørgsmål til disse handelsbetingelser kan rettes til:
ENTRi Media ApS · hello@entri.club · +45 27 46 57 80